Belgien

Sponsoreret indhold: Det er sikkert kun de færreste, som tænker tophold, når de tænker på det belgiske fodboldlandshold. Men faktisk byder dets historie på flere fine placeringer ved diverse mesterskaber og sågar en enkelt medalje. Det belgiske fodboldforbund så dagens lys tilbage i 1895, det er seks år efter at Dansk Boldspil Union blev dannet. Alligevel gik der næsten 10 år, før den første landskamp blev spillet i 1904. Det var mod Frankrig, og man spillede uafgjort 3-3. Egentlig var der spillet nogle kampe allerede i 1901, men da der dengang var et par englændere på holdet, tæller de ikke i det officielle regnskab.

De røde djævle

Holdet bliver kaldt de røde djævle. Navnet fik de tilbage i 1906 af journalist Pierre Walckiers. Han var henrykt over deres formåen og skrev i sin artikel om de belgiske røde djævle, som havde slået naboerne fra Holland med 3-2 på udebane. Navnet holder stadigvæk og henviser til den røde farve, som har domineret spillerdragten ind til for nylig. Det gør den for sin vis stadigvæk, men i den nyeste version, har der sneget sig mere sort ind, end der plejer. Gennem den første halvdel af det tyvende århundrede lykkedes det for belgierne at etablere sig som en fast del af den gruppe af landshold, der ligger lige under de bedste. Allerede i 1930 deltog holdet ved VM for første gang. Det blev dog ikke nogen større succes, og belgierne måtte tage hjem fra Uruguay med to nederlag i to kampe. 20 år senere var landsholdet godt hjulpet af klubberne Club Brügge og specielt Anderlecht, som var en europæisk topklub dengang. Blandt andet spillede klubben med i den første Mesterholdnes Europa Cup, som blev spillet i sæsonen 1955-56. Succesen blev skabt på baggrund af en solid defensiv, hvor man havde stor fokus på at fange modstanderne i offside-fælden. Den filosofi blev også implementeret på landsholdet.

Næstbedst i Europa

I 1972 kvalificerede de røde djævle sig til europamesterskaberne for første gang. Otte år senere i 1980 fik de deres største triumf, da de endte med at vinde sølvmedaljer ved EM i Italien. Det var en turnering, hvor de endte som gruppevindere efter at have slået Spanien og spillet uafgjort mod både England og værterne fra Italien. Hermed skulle de spille finale med verdensstjernerne fra Vesttyskland, som dengang havde en purung Lothar Matthäus på holdet. Det endte med at blive for stor en mundfuld, og man tabte finalen i Rom med 1-2. Medaljerne i Italien blev indgangen til den mest succesfulde periode i landsholdets historie. Blandt andet fulgte de op med en fjerdeplads ved VM i 1986. Det var første gang, at turneringen var formet sådan, at man gik direkte fra gruppespillet til knockout-kampene. Belgierne have kvalificeret sig via en tredjeplads i gruppen, men det lod de sig ikke kyse af. Først røg Sovjet, og derefter skulle de i ottendedelsfinalen møde Spanien, som netop havde sendt de danske dynamitdrenge ud af turneringen. Efter at have spillet 1-1 da den forlængede spilletid var overstået, endte det hele i straffespark. Her skulle lilleputnationen vise sig at have flest mål i støvlerne og slog favoritterne med 5-4. I kvartfinalen blev Argentina og Maradona for stor end mundfuld ligesom, at franskmændene blev det i kampen om bronze.

På vej mod Samba

I dag er holdet på vej ind i en ny guldalder. Anført af superstjernen Vincent Kompany ligger holdet i toppen af deres kvalifikationspulje og nyder godt af den succes, som de belgiske klubber igen har opnået i UEFA-regi. Her har en masse af spillerne fra den hjemlige liga opnået vital international erfaring, som kommer landsholdet til gode. Derudover er holdet krydret med en hel håndfuld stjerner, som til daglig optræder i topklubber i den engelske Premier League. Mousa Dembélé og Jan Vertonghen i Tottenham, brødrene Thorgan og Eden Hazard, Romelu Lukaku, Adnan Januzaj og Kevin De Bruyne i Wolfsburg samt naturligvis stjernen med det vilde hår, Marouane Fellain, fra Manchester United. Det interessante ved alle de her drenge er, at de er purunge, ja nærmest så unge at landsholdet kunne være tysk, og så spiller de rigtig godt. Ingen tvivl om, at det belgiske landshold går en stor fremtid i møde.